Hvad kan DNA fortælle om arvelig sygdomsrisiko?

Et genetisk fund er ikke en diagnose

En sundhedsanalyse undersøger de markører, der er anført for en bestemt test og art. En markør er en specifik placering i DNA; genotypen beskriver variantkombinationen registreret der. At finde en variant bekræfter ikke i sig selv, at et dyr er sygt.

Fortolkningen afhænger af det dokumenterede arvemønster, antallet af variantkopier, arter og racerelevans og beviserne, der understøtter foreningen. Andre gener, alder, miljø og dyrets faktiske helbred har også betydning.

Læs resultatet før fortolkningen

• Ingen variant påvist: varianten blev ikke påvist ved den undersøgte markør. Dette er ikke en garanti for, at dyret er fri for genetisk sygdom.
• Én kopi fundet: transportørstatus kan være passende for en dokumenteret recessiv tilstand. Ét eksemplar har ikke samme betydning for hvert arvemønster.
• To kopier fundet: genotypen kan være forbundet med tilstanden. Det forbliver adskilt fra en klinisk diagnose.
• Manglende eller upålidelige data: et resultat, der ikke blev opnået, ikke testet eller mislykkedes kvalitetstjek, skal forblive uløst.

Tjek beviserne

Se efter markøren, genet, genotypen, arvemønsteret, relevante arter og racer, kilder og begrænsninger. GenePaws markørkatalog trækker på kilder, herunder OMIA og PubMed, men et citat skal understøtte den specifikke fortolkning. En test dækker kun dens angivne markører - ikke alle arvelige tilstande.

En avlssammenligning dækker ligeledes kun de undersøgte varianter hos begge dyr. Det kan ikke garantere sunde afkom. Race herkomst er baggrundsinformation, ikke en erstatning for evaluering af det faktiske fund.

Diskuter praktiske beslutninger med din dyrlæge

Hvis dit dyr har symptomer, skal du kontakte en dyrlæge uanset DNA-resultatet. Medbring det komplette resultat, når du diskuterer et fund. Skift ikke medicin, opfølgningsintervaller eller specialdiæter på baggrund af DNA alene. Læs mere om ernæring og test tilgængelighed.